Hm.

Efter at jeg havde lagt det forrige indlæg på, slog det mig: hvad er mine ambitioner for kapster.dk egentlig?

At tjene penge på min blog, var det jo så ikke.

At score? Det har aldrig været meningen at jeg ville score via min blog. Og det findes der måske 1 eller 2 der kan bevidne. Der findes fine sites i forvejen, hvor man kan klare den slags. Og jeg tror ikke der er nogle der kan klandre mig for at have drevet rovdrift blandt mine kvindelige læsere.

At blive forfatter/skribent? Nej. For det første har jeg ikke evnerne til det. For det andet har jeg ikke ambitioner i den retning. Jeg har et godt job, som jeg er bedre end god til. Hvis jeg en dag skal score kassen, så bliver det helt sikkert vha. internettet - men det bliver ikke ved at udlevere mig selv.

At blive kendt? Det tror jeg heller ik man kan skyde mig i skoene. Det er da heller ikke gået ubemærket hen, at jeg foretrækker at være anonym. De ting jeg har sagt ja til igennem tiderne, har alle været hvor jeg kunne forblive anonym. Hvem gider også være kendt på sådan en selvudleverende Dildo-Jill agtig måde?

At være den bedste? Hvem og hvad skal afgøre hvem den bedste er? Besøgstal? Jeg har aldrig haft bedre besøgstal end lige nu, og samtidig siger de faste læsere, at jeg var bedre 'i gamle dage'. Jeg vil stadig holde på at der findes bloggere, som er bedre end mig. Og det har ik en skid med falsk beskedenhed at gøre. Bare kig i de links som er i højre side under 'Digitale Hjemmedrenge' og 'My Ladies'. De er rasende dygtige, og de brænder for det her medie, og de muligheder som det giver dem, på en helt anden måde end mig.

Har målet været for mig at have det sjovt? Jaaaa! :-) Det var nemlig lige præciiis ambitionen. Og jeg har sq haft det sjovt! Men nu har jeg også haft det sjov jeg skal have på den her konto. Jeg har det ikke i mig mere. Jeg brænder ik for det. Og det har jeg egentlig vidst et stykke tid. Selvindsigt er noget værre noget.

Så jeg stopper her. I quit. Jeg slår op. Med en klassisk "det-er-ik-dig-det-er-mig". Og denne gang mener jeg det. Det er helt slut-prut. Ingen nyhedsbreve, ikke noget 'måske'. Jeg kan jo ik afvise at jeg en dag starter en ny blog en skønne dag, et andet sted. Og måske jeg engang imellem ydmygt vil komme og spørge om jeg må lave et gæsteindlæg hist og pist. Men kapster.dk er færdig. Der går ikke Rolling Stones i den her.

Egentlig var det meningen at kapster.dk skulle lukke med et gæsteindlæg af Joan Ørting. Jeg havde faktisk overtalt hende - jojo, jeg har skam talt med den gode Joan. Jeg skrev nemlig en mail, og fik hendes nummer(!). Jeg har bedt om min syndsforladelse for de knap så søde ting, jeg har skrevet, og vi er gode venner nu - og hun er faktisk skidesød - men hun har alligevel glemt mig lidt. Men hun er også en travl pige, så det er okay.

Så overvejede jeg til sidst at sende mail til Woman, og plage dem om at komme i bladet som Månedens Mand. Det ville slutte en ring (og den slags symbolik er jeg glad for), da det jo har været en udtalt ambition, og det ville være en slags gestus til den håndfuld mennesker (primært piger) som har bedt om at få et billede af mig. Og så ville der være enormt meget af det, som man i bloggermiljø kalder meta (som vel bedst kan oversættes til 'indforståethed') i at den håbløse kapster kom i kvindebladet over dem alle. Men så er vi tilbage til det med at jeg faktisk ikke rigtig higer efter at sætte et ansigt på kapster. Desuden - med mit udseende står Ole Thestrup vist i køen før mig. Chancerne for at Woman er med på den, er nok lige så store som mine chancer for at have timelang og glohed sex i aften.

Så jeg slutter ikke af med maner. Desværre. Jeg laver bare en stilfærdig tilbagetrækning. Og håber I vil respektere mit fromme ønske om et liv uden kapster. Jeg skal til at have mig nogle hobbies, jeg skal øve mig i at være bedre til at leve (dem der kender mig, vil vide hvad jeg mener hermed) - og så skal jeg sq da ha gaflet mig den der provinsialske engel! Nu er det Gøre-Kasper der taler, og for jer der er suckers efter happy endings: jeg skal nok få hende. Inderst inde ved hun det også godt. Jeg er lavet til hende.

Ikke en død, uden en arv. Min arv til andre bloggere er: En god hverdagsblog er den hvor personen bag tør give noget af sig selv. Men det er en balancegang hvor meget man skal give, for kaster man sig efter noget, giver man afkald på andre ting. Ord er stærke, og ét enkelt ord kan farve en sætning, så den betyder noget for Person A, som den ikke nødvendigvis gør for Person B. Alt handler om fortolkning, perspektiv og ikke mindst ståsted. Tænk dig derfor om, inden du sætter ord på dine tanker, og deler dem med verden. Det er kun dig der kan styre din blog. Men pludselig kan ting du skriver få konsekvenser for dit liv, og så er det måske pludselig din blog der styrer dig.

Det var det. Jeg takker for godt selskab. Og for mange underholdende kommentarer, og gode oplevelser.

Nogen spørgsmål? For så er det nu, inden jeg forsvinder backstage for sidste gang. Og ellers: hvis sidste mand lige slukker efter sig, så ville det være perfekt!

Pas på jer selv,

kasper d. jensen
blog-danmarks svar på robbie williams... eller noget.

December måned er slut - og dermed også samarbejdet med kondomaten.dk. Jeg har så godt nok ik haft stort brug for mit sponsorat endnu. Sengeskuffen er stadig proppet med kondomer. Man skal vidst være overordentligt optimist for at tro på at jeg kan få dem alle brugt. Alternativt have en stærk tro på reinkarnation, så jeg har flere liv at sprede dem ud over.

Men det var sjovt at prøve at være sponsoreret. Jeg blev faktisk kontaktet af en læser, som ville have dementeret et rygte hun havde hørt om at kapster.dk var skrevet af et par journalister, som bare søgte at score kassen, og det med sponsoratet bare var første skridt på vejen. Det kunne jeg jo så hurtigt dementere. Det med at kapster.dk er opdigtet, er lidt ligesom når folk kalder mig en mandlig version af Nynne - og jeg har sagt det før: nogen gange ville jeg virkelig ønske at mit liv var fiktivt! Og det med at score kassen er bare for sjovt. Jeg ser mig selv løbe ned mod banken med mine 136 kondomer! Nu skal jeg satme trække mig tilbage, og leve af renterne!

Men når det så er sagt, så er det da sådan en tilbagevendende ting, når jeg taler med venner og bekendte om besøgstallene på kapster.dk. Man kan se det i øjnene på dem: du må da kunne tjene penge på det! Og jeg er blevet foreslået mange interessante ting igennem tiderne. Jeg er blevet foreslået at jeg indførte brugerbetaling, at jeg fik bannere på siden, Google Adsense, og hvad-har-vi.

Min veninde Louise foreslog at jeg solgte sådan nogle års-nåle fra kapster.dk, på baggrund af et indlæg om at jeg havde modtaget en ½-års-nål fra No Sex In The City-klubben. Hun mente at jeg kunne sælge dem i flere årsversioner, og så kunne folk gå med dem (yeah, for folk vil gerne skilte med at de ik har fået sex i flere år). "Du kan købe tingene til at lave det af i Panduro Hobby", foreslog hun. Allerede der døde den idé. Jeg vil hellere ha revet mine negle af, end jeg vil ned i Panduro Hobby.

Min stedfar fik også dollartegn i øjnene. Han foreslog at jeg lavede t-shirts. Uden noget videre oplæg end det. Og jeg tænker - hvem fanden gider købe en t-shirt hvor der står kapster.dk på? Men i et megalomanisk øjeblik tænkte jeg at måske havde jeg så meget goodwill, og så meget mystik omkring min person, at man kunne lave t-shirts til fyrene hvor der stod 'jeg er manden bag kapster.dk!', og til pigerne kunne man lave t-shirts hvor der stod 'er du manden bag kapster.dk?' Fordi, tænkte jeg videre, MANGE piger vil have en kapster, og MANGE drenge har en kapster i sig. Og på den måde kunne jeg være medvirkende til at piger og drenge kyssede med hinanden i det ganske, danske land! Men så begyndte min hjerne mirakuløst at virke igen, og jordforbindelsen kom tilbage - og så droppede jeg også den idé.

Og så er der det med bogen, ik? Er det ik det de fleste bloggere drømmer lidt om? At skrive en bog? Jeg kan ik skrive en bog. Har jeg fundet ud af. Dét har jeg ik i mig - jeg mangler disciplin. Man kan muligvis skrive den her blog om til en bog, men jeg tvivler selv på at der er materiale nok. Og om det overhovedet ville fungere i bogform. Og for at det projekt overhovedet skulle lykkes skal jeg i øvrigt have tilknyttet en redaktør-kran, som skal være den strideste kælling på den her planet! Hun skal være så hård ved mig, at ordet 'mær' kan få en renæssance. Forlagsbranchens svar på Margaret Thatcher.
Men hvem gider i øvrigt købe en bog, som kan læses på nettet gratis? Nej, vel?

Jeg er også blevet foreslået at lave "Do not disturb"-skilte til badeværelset. I wonder why?

Men jeg har da en håndfuld besøgende, og målgruppen er formentlig rimeligt afgrænset. Måske skulle man skrive en mail til Dating.dk og høre om de vil sponsorere kapster.dk? De kan evt. også overtales til at købe min date-graf, og integrere i deres services! Alternativt vil jeg høre om Sundhedsstyrelsen vil være min sponsor. De har vel både noget forebyggende omkring alkohol-forbrug og sexrelaterede sygdomme, hvor selvsamme målgruppe er den rette?

Jojo... muligheder, Kasper... muligheder. Jeg skal nok nå at sælge ud. No worries.

hjælp!

Årets sidste dag. Årets sidste indlæg.

Det har været et spændende år på kapster.dk. Der har været peaks and lows, der har været kissemissen men ingen penetration, der har været gode og dårlige oplevelser.

Hvad angår kapster.dk i det offentlige rum har året budt på lidt flirten med TV2 Rundfunk og et lille "interview" i Politiken - men Woman har stadig ikke kontaktet mig med tilbudet om at blive Månedens Mand. Hvilket selvsagt er årets største skuffelse. Folk der kender mig vil vide at jeg ingen ambitioner har om at blive kendt, så havde jeg nok været lidt mere fremme i skoene (- også på den front). Og jeg har jo troskyldigt lovet at den dag jeg træder ud af anonymitetens skygge, skal det være til fordel for Woman. Jeg er sikker på at deres oplag vil stige den måned med... 3-4 eksemplarer. Måske jeg skulle sende dem en mail straks i det nye år?

Og apropos offentligt rum. Min mindste søster skrev for et par måneder siden at en klassekammerat havde fortalt hende at "kapster.dk" var en forkert svarmulighed i den seneste omgang af Hvem Vil Være Millionær. Jeg afviste det selvfølgelig som det rene nonsens. Men senere på ugen skrev hun at den var god nok - selv hendes lærer, som også læser med her(!), havde set det (hej min søsteres lærer! Husk at give min søs en god karakter, ik?) Og så begyndte jeg at tænke: "Jaa, hvorfor egentlig ik?". Det kunne da være at redaktionen på programmet læste med, og man kunne da sagtens forestille sig at kapster.dk var listet ind som forkert svarmulighed på et af de der spørgsmål i starten, som man skal være tungnem for ikke at kunne svare på.

Så jeg fandt ud af at programmet blev genudsendt søndag aften ved 21-tiden på Mimrekanalen Tv2 Charlie. Hvilket den opmærksomme læser vil vide falder sammen med NFL på ungdomskanalen Tv2 Zulu! Så jeg måtte pænt tvinge min gode ven Rune til at se Hvem Vil Være Millionær istedet for amerikansk fodbold, hvilket han ikke var synderligt tilfreds med. "Rune, hold nu op! Det er sq da stort, det her!" Så forestil dig det harske had jeg blev udsat for, da det viste sig at den forkerte svarmulighed (selvfølgelig) var Napster - og ikke Kapster. Sjældent er jeg blevet hånet så meget.

Men det kan vel være godt det samme. Der er nok ikke den store dobbeltdækning imellem Tv2 Charlie/Hvem Vil Være Millionær, og så kapster.dk. Og dog - min største søster har i en kommentarboks afsløret at min kære morfar, har sagt at han vil læse med her. Efter en opfordring fra min mor. Hvilket overrasker mig lidt. Jeg troede ikke at kapster.dk var noget min mor gik og talte højt om. Det er nok også slut fra i morgen af.

For jeg blev kontaktet tidligere på ugen af den journalist fra Politiken, som lavede det første "interview" med mig. Han sagde at han var ved at skrive en ny artikel, og om han måtte citere fra min blog. "Ja, det gør du bare", svarede jeg. "Fint! Det bliver det om intimbarbering". Great. Min mor - en trofast Politiken abonnent - bliver pavestolt. Det skulle efter sigende være i avisen i morgen. God start på året.

Ikke en årsafslutning uden at kåre et eller andet. Og jeg vil gerne kåre årets kommentar i en kommentarboks på kapster.dk. Jeg vil dog lige inden vi når til selve kåringen lige knytte et par kommentarer til mine kommentarbokse. Jeg har nemlig fået at vide, at jeg nogen gange virker arrogant ifht hvem jeg svarer, og hvornår jeg svarer. At det virker som om at jeg ikke gider svare alle. Det vil jeg godt lige understrege ikke har noget med arrogance at gøre, og jeg er ked af hvis nogen opfatter det sådan. Jeg er desværre ikke i nærheden af min blog hele tiden, og det er lidt svært at nå hele vejen rundt. Og i sær i de sidste 2-3 måneder har jeg været stresset over nogle andre ting, og så må man prioritere lidt. Men jeg vil gerne lige pointere at jeg er glad for alle kommentarer, og der er ikke nogen der skal holde sig tilbage på den konto - og jeg vil forsøge at svare alle, så godt jeg kan.

Anyways. Årets kommentar kommer fra Katja. Og var knyttet til mit indlæg om min deltagelse i Fredes afskedsfest. Jeg indledte med ordene: "Den eneste jeg kendte på forhånd var faktisk Frede". Og det får Katja til at skrive - og jeg citerer:
"Du kendte da også mig - om jeg lige må be". Hvilket senere blev fulgt op med en halvbitter kommentar på messenger om at det var anden gang, at jeg overså hendes tilstedeværelse - fordi jeg undlod at skrive om hendes deltagelse til den mini-kom-sammen jeg havde med Mebbe, Frede og Stunke tidligere på året.

Overså og overså. Nu vil jeg henlede alles opmærksomhed på følgende passage i indlægget om Fredes afskedsfest:
"Og derfor tager hun ud på dansegulvet med sin veninde i stedet. Jeg forsvinder over i et hjørne, og falder straks i snak med en af Fredes veninder, som var og er langt mere interessant - og jeg så ikke mere til den anden pige."

Fredes veninde var Katja. Velkommen på forsiden, Katja. Føler du dig overset nu? :-) Held og lykke med din eksamen, i øvrigt.

Og et shoutout til alle andre som kæmper med eksamener i denne tid. Det er sikkert ikke sjovt at skulle holde igen i aften fordi man skal til eksamen først i det nye år.

Godt nytår!

Så for satan! Er jagtsæsonen allerede i gang?

Krigstrommer fra promiskuøsitetens højborg. Det må jeg sq nok sige. Og så en sulten man-eater... puuh... Har ellers forklaret hende, at jeg pt. er all-in på min provinsialske engel - og sådan er det bare. Jeg er for en gangs skyld uopnåelig. Og skam ikke kun for hende. Så hun må sq holde sig i skindet, den gode Singleton. Ellers skal jeg til at afvise og alt det der - og det hader jeg, på sådan en prik-mig-i-øjet-på-en-A-Clockwork-Orange-agtig måde.

Men efter hvad jeg har hørt og læst kommer der også en del andre singlefyre, som på papiret er langt mere attraktive end mig - som mænd i øvrigt er flest. Så mon ikke Singleton kan få stillet sin sult på anden vis, og få sine overskrifter, end ved lige at knalde unge, danske, mandlige bloggere.

Mine ambtioner for nytårsaften: drikke mig fuld leaving-las-vegas-style, sende 400 sms'er til provinsialsk engel, opnå brandert der nødvendiggør at køre de 200 meter hjem i taxa, anskaffe brandsår efter nærkontakt med enten fyrfadslys eller raket, og sidst men ikke mindst tilegne mig hofteskred efter hop fra stol. Med andre ord: komme ind i 2006 med stil på drengen.

Al den snak om teenage-år, TV Midtsjælland og pornostjerner, får mig til at tænke på Sarah Louise Young. Det kan godt være at man ikke har været rigtig teenager i 90'erne, hvis man ikke på et tidspunkt så Glamour. Men hvis man tænker på Sylvester Stallone, når man hører ordet 'SLY' så har man helt hundrede procent ikke været helt levende i 90'erne! Alternativt født som kvinde eller gay.

Ah ja, Sarah Young. Det er godt billede. Hvis det ik er at bringe sexualitet op til et ikke tidligere nået niveau, så står verden da ik længere - hvis det ik er eksotisk, så giver jeg op! Se hvor kælent hun holder på motorcyklen. Og de små søde mellemrum mellem tænderne. Hvis ikke det her giver selv pigerne fantom-prikken i skridtet, så er I lavet af sten. AF STEEEN!

Meget kan man sige om Sarah. Men hun fik det optimale ud af sit talent. And then some. Og på den måde er hun i kategori med David Hasselhoff og Thomas Helveg. I øvrigt også tyskere.

Den anden dag blev jeg spurgt om jeg kendte til serien Glamour. Ja da! Man har da ik været rigtig teenager i 90'erne, hvis man ik på et eller andet tidspunkt har været inde at vende omkring den serie. Da jeg var 12-13 år havde vi ikke kabel-tv, så jeg måtte nøjes med hvad der kunne opfanges af en stue-antenne. Blandt disse kanaler var TV Midtsjælland, som viste alle ugens afsnit ud i én køre søndag formiddag. Så når ugens fodboldkamp blev spillet om lørdagen, var der ikke så skide meget andet at lave end at se Glamour. Min interesse peakede da Brooke fik sin Eric. Derfra fadede interessen ud til det rene ingenting, og snart fandt hollywood ud af at producere serier som 90210, som jo var bedre henvendt til mig. Engang imellem zapper jeg forbi, og kan stadig nikke genkendende til et par af seriens skuespillere, og jeg har da også bemærket at børn er blevet voksne på et par sæsoner. Men alt kan åbenbart lade sig gøre i den verden.

"Det er da rart at der endelig er en mand der stå ved at han godt ved hvem Ridge Forrester er". Jojo... nu var det så nok ik lige der man skulle finde min interesse for serien. Men istedet hos førnævnte Brooke, og i særdeleshed hos Taylor, spillet af den smukke Hunter Tylo. I folkeskolen var jeg (blandt andet) kendt for hårdnakket at påstå at jeg havde set hende i en pornofilm. Jeg kom desværre aldrig frem med nogle beviser, og jeg tror folk grinte lidt ad mig bag min ryg. Senere har jeg dog fundet ud af at hun ligner MEGET en pornoskuespiller som sjovt nok kalder sig Taylor! Nemlig Taylor St. Claire. Pudsigt sammentræf? Jeg tror det ik!

Ikke mange ved det, men jeg var det sjette og hidtil ukendte medlem af Take That!

nej... nej, vent lidt... Jeg var da det femte medlem af N'Sync!

eller.. var det det tredje medlem af Brødrene Olsen? Det fjerde medlem af De Tre Konger?... ah, nevermind...

- mind mig om at holde mig lidt fra Mors glögg i de kommende sæsoner... 'hemmeligheden' er at den er peppet op med sherry, siger hun... og jeg har en fornemmelse af at den ikke manglede pep i forvejen.

FIFA har igen i år kåret Ronaldinho (ham med hestefjæset) til verdens bedste fodboldspiller. Verdens bedste angriber er efter min opfattelse Milans Andrej Sjevtjenko, men han har haft et skadesplaget år, og var derfor ikke med i billedet. Og verdens bedste midtbanespiller er i særklasse Frank Lampard fra Chelsea. Ronaldinho er hverken midtbanespiller eller angriber, og så alligevel. En helt uovertruffen sublim teknik, og en evne til at afgøre kampe, har ikke ufortjent givet ham denne hæder for andet år i træk.

I forbindelse med kåringen læste jeg et sted en faktaboks. Nu har jeg altid opfattet Ronaldinho som en splejset lille fyr - ikke ulig mig. Til trods for at vi begge er 180 centimeter høje 181 centimeter høje, er det alligevel kommet som en overraskelse for mig at den splejsede fyr vejer 88 kilo! 80 kilo! Det er omtrent 20 kilo 12 kilo mere end mig. Jeg var godt klar over at muskler vejer mere end fedt, men det er kommet som lidt et chok for mig at muskler alligevel vejer en hel del mere end... ingenting!

Jeg vil også have muller! Snart. Det må være lidt ligesom teenagepiger der venter på at deres bryster skal komme. Nu har jeg ventet i knap 28 år på mine. Altså... fremgik det at jeg ventede på mine muskler, og ikke på mine bryster? De bryster jeg venter på er ihvertfald ikke mine egne.

Hm. Jeg fornemmer nytårsforsæt komme snigende og et hvis-du-ikke-læser-det-med-småt-uopsigeligt medlemskab til neo-fascistisk sekt-agtig idrætskatedral på Østerbro. Goddamnit.

Jeg blev tvunget (jo, jeg gjorde, Lotte) med i sådan en blog julekalender stafet agtig ting. Og egentlig skulle jeg slet ikke selv have skrevet det her indlæg. Jeg havde nemlig sprunget over hvor gærdet var lavest, og overtalt "en jeg kender" til at lave et gæsteindlæg. Nu ser det desværre ud til at vedkommende har brændt mig lidt af. Men fortvivl ej - det gør intet ved min selvtillid - jeg er så vant til det i forvejen.

Men hvad fanden skal jeg så skrive. Jeg er en stor elsker, men jeg er ikke en stor jule-elsker.

"Er du snart i julehumør?", har folk spurgt siden 1. december. Næ. Gu er jeg ej. Det er ikke sådan at jeg hader jul, eller noget. Jeg er skilsmissebarn, så julen er forbandet/forbundet med så mange forskellige traditioner, at begrebet 'tradition' ender med at være udvandet. Igennem de sidste 10-12 år har julefrokosten hos Farmor 1. juledag dog været så sikker som amen i kirken. Vi snakker et mad-orgie bestående af minimum 20 varme og kolde retter. Jeg plejer at gå død efter 5. Sidste år endte min fætter og jeg med at dele størstedelen af en flaske snaps og en kasse øl. Det er første gang hvor jeg deltog i julefrokosten, hvor der gik decideret druk i den. Jeg blev kørt hjem kl. 20, æskestiv, og jeg sov et kvarter senere. Men julefrokosten er sjovt nok udskudt i år - til januar (hvilket har gjort at jeg kan vente med at købe halvdelen af mine julegaver til næste år - perfekt!). Om det har en sammenhæng med min og fætterens brandert ved jeg ik helt.

Jeg har tidligere skrevet at jeg har et mini-traumatiseret forhold til november måned. Det har også bevirket at jeg de senere år også har udviklet et lidt skævt forhold til december. Det er lidt ligesom hvis du hader en eller anden, så holder man ofte heller ikke voldsomt af vedkommendes venner. Sådan har jeg det også lidt med november og december.

Hvilket igen minder mig om et mål jeg trods alt har for julen: jeg skal æde som et svin! Jeg har stresset for vildt i det sidste kvartal, og det er faktisk gået lidt ud over min vægt. De 2 olietanke jeg i sommers havde monteret på ryggen, er længe væk. Så jeg ville have godt af at tage 3-4 kilo på, ingen tvivl om det.

Der er dog en hage ved det projekt, for jeg har nemlig ikke den vilde appetit for tiden. Folk siger at de 3 mest effektive slankekure i verden er 1) sygdom 2) forelskelse 3) hjertesorg.
Jeg kan heldigvis sige mig fri fra det første. Men hvad angår de 2 sidste: jeg er forelsket i en pige, som har en kæreste i forvejen. Dobbelt op på slankekur... weeee!

I den forbindelse kan jeg nok allerede nu se på det hele, at jeg ikke får det der står øverst på min ønskeseddel i år. Men der er jo heldigvis kun et år til næste jul.

Men ELLERS går det godt. Fremragende, faktisk. Jeg er skam ikke tudefjæs... særligt meget, ihvertfald... fortsæt bare uden mig... jeg skal nok klare den...

Spyt til side: Jeg ønsker jer alle og jeres familier en rigtig god jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

Blogjulekalenderen fortsætter indtil jul, pudsigt nok. Mit indlæg spreder måske ikke den store julestemning, men det VED jeg til gengæld at indbegrebet af en rar julemand er mand for i morgen. Det kan næppe gå helt galt.

kapster.dk præsenterer gaven til singlen der har alt!

Advarsel: dette er et ½-nørdet indlæg. Men for singler som har savnet en mulighed for at måle sit kærlighedsliv, er her gaven du fremover ikke kan leve uden.

Det I kan se herover er min dategraf for 2005. "Hvaba? Din hvad?" Min dategraf. Det er noget de har udviklet over på Kapster Innovations, og som har kørt betatest her i 2005.

Det er en graf der viser hvordan året er gået, set med dating-briller. Som det allerede er velkendt var jeg på min første date i 18 måneder i slutningen af november måned - derfor kan det heller ikke komme som det store chok at den blå linie udgør grafen over den 'Realiserede andel af dates'.

Hvad er så den røde linie, tænker du måske? Jamen, det er de date-objekter der har været igennem måneden. Hvordan måler jeg det? Det gør jeg vha det bagvedliggende regneark, hvor jeg indtaster oplysningerne om min mulige date. Når du først har udpeget dig et dateobjekt, giver du din kandidat en vurdering fra 1 til 100. Dernæst indtaster du chancen for at du kan få vedkommende til at date med dig. Denne procentsats ganger du så med vurderingen.

F.eks. har du mødt en person, som du er lidt lun på, men vedkommende er måske kun halv-spændende. Så vurderer du vedkommende til 50. Men chancen for at I kommer på date er måske 70%. Værdien af dette date-objekt er så 50 x 0.70 = 35.
Hvis det lykkedes dig at komme på denne date, skal du så huske at indtaste dette i regnearket også.

Senere kan du jo så komme på date med vedkommende igen. Så indtaster du denne som en ny date. Hvis vedkommende var rigtig sød på den første date, kan det jo være at vurderingen af vedkommende skal være lidt højere, måske 70. Samtidig er der jo også bedre chancer for at du kan komme på date med vedkommende, og derfor sætter du denne til 90%. Dette date-objekt har så 70 x 0,90 = 63.

Og så fremdeles. Det siger sig selv at den højeste værdi en date kan opnå på forhånd er 100. Dvs. en person du har vurderet til 100, og der er 100% chance for at du får en date med vedkommende. Men så må I jo være så godt som kærester, hvis du kan nå denne magiske score.

Det gælder selvfølgelig om at få fyldt sin måned op med en masse dateværdier, og det hele samles i den såkaldte DatePipeline. Jo højere dette tal er, jo bedre bør dine muligheder være for at score en reel date.

I øvrigt giver det dig også en mulighed for at sammenligne dig med dine venner, og I kan lynhurtigt vurdere om der er gang i en masse, eller om det er en lidt stille måned. "Kasper, hvad er dit datePipeline tal for denne måned? 23?? Det var da en stille måned, min ven - er der noget galt?"

I sidste måned var jeg på date med den eneste kandidat der stod i min DatePipeline, og derfor mødtes de to kurver i - for mig - fabelagtige 81. Min kandidat var vurderet til 90, og chancen for at jeg fik en date med hende var vurderet til 90%. Det gav en værdi på 81. Nu står hun så iøvrigt i december måneds pipeline, vurderet til 100, men chancerne for daten kan blive til noget er desværre nede i 10%. Det er derfor kurven knækker så voldsomt nedad igen.

Anyways. Alt dette kan nu blive dit, for du har mulighed for at downloade dit helt eget regneark for 2006 - din helt egen dateOversigt. Jeg har vedlagt et eksempel på et ark fra 2005, som forhåbentlig giver et billede af hvordan man bruger arket. Arket kan i øvrigt bruges til at lave målinger på sex istedet for dates. Lav blot søg og erstat på hhv. 'date' og 'sex'.

Du kan downloade dit ark her - bemærk at hvert ark består af 13 faneblade: ét for hver måned i året, og et enkelt der samler op på det hele.

dateOversigt2006.xls - klar til brug

dateOversigt2005.xls - et ark med eksempler

dateOversigt.zip - begge ovenstående som zip-fil.

Nu har jeg flyttet for anden gang for Rune i kapster.dk's levetid. Det føles mærkeligt at tænke på at jeg nåede at flytte for Rune igen, uden at jeg fandt en kæreste. Uden at jeg fandt sex. Bollocks.

Det med folk der hjælper med at flytte for andre, er lidt ligesom den der talemåde i sport om at ingen husker dem der kommer ind på andenpladsen: Nuvel, den der flytter er da glad for sine venners deltagelse, men om et år kan han alligevel ikke huske hvem der bar den lortetunge Hästen seng op og ned ad trapper.

Det var så godt nok ik mig - jeg skulle jo passe på mine pæne hænder - men alligevel. Men jeg er en god og nyttig flyttemand - jeg får flyttet ligeså mange kilo som de andre. Jeg er bare ik ham der lægger alle kræfterne i et eller to hug op ad ned ad trappen. Jeg sparer lidt, og spreder så mine kræfter ud på flere ture på de trapper. Ikke helt ulig mine seksuelle evner, iøvrigt.

(...) Kasper: what?... "Hvert år er cirka 40 procent deres partner utro til julefrokoster" Kim: fååååååååårk det er mange Kasper: fuck da... jeg kommer helt sikkert til de forkerte julefrokoster - det er ikke meget pels jeg får på den konto Kim: det vil sige at der var 110 mennesker til den julefrokost jeg var til i fredags der var utro... det lyder helt hjernedødt Kasper: ja... det kan sq ik passe Kim: nej det lyder helt skævt Kasper: der må være enkelte der figurerer mange gange i den statistik Kim: ja sq Kasper: måske jeg skulle prøve at komme med til mit firmas store julefrokost alligevel? der kommer 320.... 50% er nok kvinder - 40% af dem er åbenbart løse på tråden. Det giver 64 potentielle emner. Hvis jeg så scorer en gang ud af 100, så giver det vel mig 64% chance for at score. Ik? Kim: øøhhh - det tror jeg ikke helt... hvis det regnestykke passer, ville det give dig 128% chance hvis du var biseksuel... og det kan vel ikke passe Kasper: man kan da godt score 2 gange i løbet af en aften? og hvad er det i øvrigt du implicit prøver at insinuere? Kim: statistikken siger at 40% er utro til en julefrokost... den siger jo bare utro eller ej... så den regner ikke med antal gange på en aften Kasper: nej, okay - og de skriver faktisk også at det er i løbet af en julefrokost-SÆSON at 40% er utro... hmm! Jeg bliver hjemme Kim: jep

hmm... det kommer til at lyde som om at jeg ikke har lavet andet siden mandag, end at lege med kondomer - men der er jo noget med julegave-indkøb og almindelig december-stress at se til. Men jeg er altså ik helt færdig med disse kondom-indlæg.

På siden af æsken med de der Mighty Man, står der 'Effective against pregnancy'. Effektiv? Det er ligesom om at ordet 'effektiv' efterlader lidt tvivl, på en måde. Effektiv er noget man siger om et rengøringsmiddel, eller en skælshampoo. Om noget der kan bekæmpe kalk, men ik helt forhindre det. Et kondom skal da gerne være et 100% bulletproof hver gang.

Nå, men. Faktisk løj jeg lidt i forrige indlæg. Jeg smurte lidt tykt på - jeg har det med at overdrive lidt, engang imellem. Undskyld. Jeg er selvfølgelig slet ikke ualmindeligt veludrustet. Af hvad jeg kan forstå på diverse undersøgelser på det område(*), er jeg faktisk ikke engang i nærheden af bare at være almindelig. Det er faktisk helt skidt - det er ligefør den vender indefter - jeg får stadig tics, når jeg hører sætningen 'der må da mangle noget', hvilket i øvrigt har medført at jeg altid samler møbler fra IKEA alene. Jeg er en af de få mænd, som må tilfredsstille kvinder med en strap-on-dildo, og jeg har givet ordet "indvortes" en ny betydning. Jeg måler min størrelse i millimeter, men uden at afsløre målestoksforholdene, når jeg taler med andre om det ("hmm, den er vel 15-16 når den er slap, og 23-24 i erigeret tilstand, tror jeg"). Træerne vokser ikke ind i himlen, skrev jeg tidligere - det gør min penis så heller ikke. Omend tanken giver et sjovt mentalt billede.

Så jeg har de her Mighty Men liggende - og faktisk har min sponsor leveret 2 andre pakker i størrelserne XL og XXL. Og selvom det selvfølgelig er et udtryk for min sponsors høje tanker om mig, så ved jeg sq ik rigtig om jeg får brug for dem. I søndags havde jeg Kim og Rune på besøg til NFL-aften, og jeg overvejede at spørge dem, om de evt. ville overtage XL-kondomerne. Men det tilhører på en eller anden måde en del af en intimsfære mellem fyre, man bare ikke begynder at rode med. Det er sådan lidt 2-delt.
1) De vil formentlig ikke udsættes for at skulle sige nej til en pakke store kondomer, såfremt de ik kan fylde det ud. Fordi det ligesom altid hænger i luften mellem drenge, at deres pik er mindst 30 centimeter lang, og ingen vil afsløre andet.
2) Og omvendt vil jeg helst ikke vide noget som helst om deres størrelse. Det er bare sådan en mærkelig viden at have...

Og de læser så sikkert det her indlæg, hvor jeg fortæller lidt om min... ja, okay... det var ikke helt gennemtænkt, det her.... hmm...
_________
(*) Kaspers egne empiriske analyser fra pornografiens verden.

Fårk, jeg har mange kondomer. Jeg har så mange, at jeg ik ved hvad jeg skal stille op med dem. Jeg har farve, jeg har dutter og jeg har riller. Jeg har plain-and-simple, og jeg har frugtsmag. Jeg har sågar også fået sådan noget glidecreme med 'varmende effekt'. Og postkort, nøgleringe og såmænd en lille kondomfarvet refleks til min jakke. Dobbelt op på sikkerhed - nice - I like.

Men jeg har også fået noget, som måske slet ikke kan betegnes som et kondom. Jeg har fået en æske Mighty Man. I beskrivelsen af kondomet står der: "Spriralformede kondomer med massagepåvirkning". Og så er der et billede, som ikke ligner et konventionelt kondom. Det ligner mere en delfin eller et fly. Og det bliver altså ikke mindre mystisk hvis man går på nettet, og kigger på kondomatens billede af kondomet. Billedet ligner mest af alt snobrød. (Vads, jeg tror umiddelbart I vil kunne sælge flere, hvis I brugte billedet fra pakken istedet)

Ikke desto mindre tillader jeg mig at have store forventninger til dette kondom! På det modsatte køns vegne, that is. Det ser altså ud som om at det kan et par tricks eller to. Der er så bare den hage ved det - som den kløgtige læser allerede har opdaget - at kondomet er i størrelsen XXL, og beskrives som "Et meget stort kondom" og "Det største kondom på markedet". Det siger sig selv at Blogdanmarks svar på Robbie Williams selvfølgelig er u-al-min-de-ligt godt udrustet. Men et kondom der betegnes som det største på markedet er nok pænt stort.

Men jeg VIL prøve det kondom. Jeg vil, jeg vil, jeg vil.

hmm.... I kender det sikkert: man borer et hul i væggen, og støder på en sten, og boret smutter fra en, og man ender med at bore et alt for stort hul? Og den eneste rawplug man har er pludselig alt for lille til hullet? Så knækker man en tændstik over, og smider den ind i hullet, for at sætte rawpluggen i spænd, og så kører det hele. Samme princip kan vel bruges? Med vat, måske... nok ik lige tændstikker...

Jeg var nede efter min pakke fra min sponsor i går. Og når jeg siger pakke, mener jeg i virkeligheden 3 pakker. Det var næsten overvældende. Jeg havde måske forventet at jeg skulle ned og hente en lille halvtyk konvolut med bobleplast.

Jeg har talt sammen, og jeg har nu ikke mindre end 136 kondomer. Der er over 15 pakker kondomer af forskellig slags og udseende. Og de fylder. De fylder faktisk så meget, at jeg er nødt til at tage 2 skuffer i brug i mit sengebord. Hvilket selvfølgelig giver mig lidt bekymringer. For den næste date, I ved. Man ligger der og roder rundt, og man når dértil. Dertil hvor hun siger:

Date: mmmm.... har du noget? Kasper: mmm... du mener... mmm... gummi? Date: mmm...? Kasper: jep... du kan faktisk selv vælge. Der er noget i den øverste skuffe.... og også lidt i skuffen under. Date: hvad? Kasper: jamen, det er bare fordi... Date: Kasper.. sig mig - hvor kommer alle de her kondomer fra? Tømte du butikken eller hvad? Kasper: nej, nej, det er bare ford- Date: Du knalder bare ret mange, eller hvad? Kasper: Neeej, søde... hold nu op. Det er fordi jeg har et sponsorat! Date: Et sponsorat?? Kasper: Ja! Date: en der sponsorerer dine kondomer? Kasper: Ja... eller mit kondom-forbrug, hedder det vel? Date: hvad er det her for noget? Dit forbrug? Har du et decideret forbrug af kondomer? Kasper: Ja... eller... nej... altså - det der er jo bare for december måned Date: er det her BARE for december måned?! Der er jo mindst 100 Kasper: der er faktisk 136 Date: Kasper, hvad foregår der? Boller du bare hele tiden? Kasper: nej, nej, nej, søde... rolig nu. Faktisk tværtimod. Det er bare fordi jeg skrevet om den her date inde på nettet Date: HAR DU SKREVET OM DET HER PÅ NETTET?

Suk. Måske jeg bare skulle lade et par stykker ligge fremme, og gemme resten langt, langt væk.

Som det ofte fremgår her på siden, er Kim en slags storebror for mig. Han har status af mentor og coach i mit liv. I sær den sidste del er en status han helt selv har tilranet sig. Kim er ex-eliteidræts-udøver (så har jeg vist ik skrevet for meget), så han kan helt sikkert en masse ting, når det kommer til motivation og det at arbejde med sine tanker, og han har rent faktisk hjulpet mig mange gange. Og jeg er ret sikker på at han kunne blive en sindssyg god coach for næsten hvem som helst. Hvis det ik lige var fordi, at han er halvt sadistisk anlagt, og har det med at tabe mig på gulvet en gang imellem. Han eeeelsker nemlig at puste mig fuld af selvtillid, for så bare at prikke hul på ballonen igen. Og således også da jeg var lidt piv-piv-det-hele-er-bare-så-synd-for-mig efter den netop overståede date med pigen, som er taget i forvejen.

(...) Kasper: men hun er jo simpelthen så stjerne sød, og jeg kommer aldrig igen til at kysse med så lækker en pige Kim: det er fandme noget forbandet pladder! "Kommer aldrig igen til at".... hvad fanden? Kasper: hehe jamen... Kim: Thats the spirit, my man! Hvad sker der for din selvtillid? Kasper: tja... Kim: I control my destiny!! Sådan skal det lyde! Kasper: nej, men... Kim: KOOOM nu, mand! Hvorfor skulle du dog ikke igen kunne opnå noget lignende? Kasper: tjo... måske er det også bare noget pjat... Kim: Ja gu fanden er det noget pjat. Har du billeder? Kasper: ja Kim: Lad mig se Kasper: ok

Kim ser billede, og er stille i evigheder

Kim: hmm, ja okay

Kender I de der børn der elsker at bygge store flotte ting op med klodser, for bare at smadre lortet sønder og sammen igen? Sådan et barn var Kim - det er jeg overbevist om.

I søndags henviste jeg til et arrangement i Illum om pels. Jeg tror Illum er mit nye favorit-sted at handle. For kigger man i deres kalender for juledagene, vil man kunne se at der i morgen vil blive afholdt nyt arrangement kl. 17 på Scenen i Café 4 med overskriften: "HVORDAN SCORER DU TIL JULEFROKOSTEN". Det lyder jo altsammen meget godt, men det går fra "godt" til "ekstraordinært superfedt", når jeg kan afsløre fra en hemmelig kilde at det er selveste Joan Ørting der skal stå for indlægget.

Illum ligger kun et nyresten-kast fra min arbejdsplads. Måske jeg skulle gå derover efter arbejde. Jeg har jo et eller andet kompleks med Joan. Jeg ved bare ik hvor fedt det er at dukke op til sådan noget. Jeg tror ik rigtig mit i forvejen skrøbelige ego kan tåle at sidde på tilhører-rækken til et foredrag, hvor overskriften ligeså godt kunne være "Jeg kan ikke score til julefrokosten... eller andre steder, for den sags skyld. Hjælp mig. Så hjælp mig dog!!"

Men måske kunne jeg overtale hende til at blive sponsor for kapster.dk i januar måned? "kapster.dk bragt til dig i samarbejde med Joan Ørting". Jo, hvorfor ik. Jeg har selvindsigt nok til at kunne indrømme at jeg sagtens kunne bruge Donna Ø's ekspertise, og modydelsen kunne derfor være en konsultation. Men helst ikke i plenum. Og/eller i Illum.

kapster.dk - nu med sponsor!

Jeg har simpelthen fået en sponsor! Vads fra kondomaten.dk tilbød at sponsorere en røvfuld kondomer til når jeg skal mødes med min date næste gang. Jeg følger uhyggeligt lidt med i den såkaldte 'blogosphere', så jeg taler med statsgaranti mod bedrevidende, men mig bekendt er det måske første gang at en dansk weblog får en decideret sponsor. Ihvertfald hvor co-brandingen er så fuld af synergier. Om ikke andet er det et kvantespring for kapster.dk, og beviser bare at jeg som alle andre er til salg for ussel mammon. Eller præventive midler, om ikke andet.

"Kapster.dk er i december måned sponsoreret af kondomaten.dk". Det har bare en klang over sig, som man ikke er vant til, ikke sandt? Jeg er bare glad for at han ikke tilbød noget i retning af en måneds forbrug. Det havde jo været lidt en hån, for så havde jeg slet ik fået nogen. Men nu er jeg da garanteret at der er kondomer på min næste date, just in case - det er verdensklasse! Og jeg skal nok få dem brugt med tiden. De holder i 5 år - det siger manden selv. Så jeg har lidt tid til at komme ud af busken i .... eller.... rettere ind i busken.

Kaspers inderste tanker dagen inden hans (efterhånden stort opslåede) date:

"HVIS nu at - for man kan jo ik tage det for givet - men hvis nu den der date ender rigtig godt, og... altså... hvad hvis det ender med at vi skal knalde?... hov! vent - har jeg overhovedet nogen kondomer? .... hmmm... lad mig tjekke.... jo... jeg har en pakke... kan kondomer egentlig blive for gamle? ihvertfald er de her gamle... de kan holde sig til... hmm... 2007? Jamen, de er jo mindst 1 år gamle, de her... det holder altså ik!... hmm.... fåårk... så skal jeg ned og købe kondomer i morgen... suk... HADER det... kan man ikke købe den slags på nettet?... crap - uanset hvad, kan de jo ik nå frem. Åh, for helvede... jeg ender altid med at købe et halvt hundrede andre ting på apoteket, når jeg skal købe kondomer... et naivt forsøg på afledningsmanøvre, og lige pludselig skal jeg have noget til de fodvorter jeg ik har, desinficerende sæbe til de sår jeg ik har, og sikkert også Vichy-cremer til de rynker jeg rent faktisk er ved at få... ååååårrrrh..... for fanden da.... men sex? SEX??! gad vide om jeg overhovedet kan huske hvordan det foregår?? Jeg er med garanti.... RØV-dårlig... alt hvad der hedder teknik er formentlig gået fløjten... Måske kan jeg overtale hende til at jeg kan få et par forsøg til at komme op i tempo igen... lidt ligesom i højdesprings-konkurrencerne under OL, hvor springerne har 3 forsøg til at nå en given højde, og så får 3 nye forsøg på det nye niveau? fårk...."

Fundet på Illums hjemmeside:

Tror I at det er dén slags pels? For så kunne det da godt være jeg lige skulle slå et smut forbi.

"Fryser du i den kolde tid? vil du have pels?" - JA TAK! Jeg kan da ikke huske hvornår jeg sidst fik pels i 3 timer i træk... vi skal nok tilbage til starten af dette århundrede.

Buntmager. Han samler simpelthen pels i bunter? Jeg gad godt at være buntmager. Tænk sig at have så meget pels at man kunne bunte dem... mmm.... eller... er det måske et gammelt udtryk for en alfons?

Min nysgerrighed er ihvertfald skærpet. Vi ses i Illum kl. 13.

(...) Læser: jeg har kun lige læst den første side, og så det jeg fandt ved en søgning - jeg læste kun videre fordi der var et eller andet ved dig der virkede interessant Kasper: Bare rolig - det går hurtigt over igen. Det er ihvertfald min erfaring.

Hvis det skulle have forbigået den faste læsers opmærksomhed, kan jeg fortælle at jeg har en Messenger (eller også er det den, der har mig). Og det afstedkommer både sjove og mindre sjove oplevelser. Og da jeg har adressen til min messenger stående på denne blog, har jeg også en håndfuld mennesker på min liste over kontaktpersoner, som rent faktisk kun kender mig fra min blog. Mennesker som aldrig har mødt mig.

Robbie-feberen (Robbie Williams, red.) har ramt landet, og jeg har et citat fra hans sang Feel stående i den såkaldte 'personlige meddelelse' i Messenger, som står ud for mit navn. Den fungerer som en slags digital icebreaker - den giver folk noget at indlede en dialog omkring. Det valgte citat er: I don't wanna die, but I ain't keen on living either. Mange synes det er et stærkt ladet udsagn. Sådan ser jeg ikke nødvendigvis på det. Det er jo ik et udtryk for hvordan jeg har det altid - men engang imellem er livet bare en stor lort og jeg hader det - men det giver mig jo på ingen måde en lyst til at dø.

Anyways. Jeg endte i en diskussion omkring Robbie med en læser af kapster.dk, og pludselig må det ha slået klik:
"Du minder mig om Robbie Williams. Du må være Blog-Danmarks svar på Robbie. Du er charmerende, formår at underholde, og pigerne er vilde med dig - men samtidigt fornemmer man at du har nogle dybe sider, dæmoner, og at du måske ligesom Robbie ikke er rigtig lykkelig".

Arh okay, rolig nu. Ser man bort fra den mest åbenlyse forskel - at Robbie har cashet ind på sin charme både hvad angår penge og sex - så har jeg fortsat svært ved at se sammenligningen. Jeg har cirka lige så meget charme i den virkelige verden som en 5-cifret efterskat, og min dybe side er vist ikke mere dyb, end at man kan soppe i den (I ved godt at Robbie ikke skriver alle sine tekster selv, ik?). Det er heldigt (og måske endda en smule uhyggeligt) at jeg kan slippe afsted med at få sådan et prædikat hæftet på mig, og det viser bare hvor manipulerende dette medie kan være. For alt dette er jo ikke lig virkeligheden. Det er små bidder af et stort puslespil, og kender man mig ikke, må man selv fylde de manglende brikker ud. Den opgave er der nogen der er bedre til end andre. Træerne vokser ikke ind i himlen, og Luftkastellet lukkede sidste år.

Jeg er da ikke blind for at der er mange kvinder der skriver i mine kommentarbokse, og at jeg som regel ligger i toppen blandt de mandlige dagligdags-bloggere på Chart, men det er et udtryk for tilfældigheder, held og hype. Der er mange der skriver bedre end mig, og det er et spørgsmål om tid før der kommer nogen og vipper mig af pinden. Men indtil da... altså... hvis ingen andre vil gøre krav på titlen som 'Blog-Danmarks svar på Robbie Williams', så kan jeg da godt tage den...

Min første date i 18 måneder. Og som om det ikke var nok, så skulle den foregå hjemme hos mig. Det krævede lidt forberedelse. For jeg var pænt nervøs, og ville gerne gøre et godt indtryk. Dagene op til daten var mildest talt hektiske.

En af de ting, som jeg besluttede mig for at der skulle gøres noget ved, var lyset i min entré. Eller mangel på samme. Lamperne blev købt i april, men jeg tror det var Sige-Kasper som tog imod, da budet kom med dem. For de blev ihvertfald ik lige hængt op med det samme. Men det er typisk at Gøre-Kasper skal komme op i mig, så snart der er piger i farvandet. Men der var en lille detalje i loftudtaget, som jeg ikke helt turde pille ved, og derfor hidkaldte jeg min plastic-storebror Kim, og lod ham lege svagstrøms-tekniker. Da vi er næsten færdige, viser der sig et nyt problem i finishen omkring kappen til loftudtaget, og vi ender op i følgende diskussion: vil jeg score mest på at have en flot løsning som ikke virker, eller vil jeg score mest på en løsning som ligner lort, men som til gengæld virker? Vi bliver hurtigt enige om det sidste. Man vil ik ligne en mand, der ikke kan få tingene til at virke, og det er i forvejen velkendt at mænd ikke går så meget op i æstetik, når vi er i gør-det-selv-hjørnet. Diskussion var unødig; vi lavede en løsning, som både var pæn og virkede, stolte var vi, og der blev udvekslet high-fives. Til gengæld tror jeg ikke at min date kiggede så meget som ét sekund op på loftudtaget.

Et andet skridt i forberedelserne var omkring sengetøjet. Man er vel optimistisk, ik? Men derudover er soveværelset placeret sådan at det er et rum, man passerer, når man bevæger sig rundt i min lejlighed, og jeg ville jo gerne have min seng til at se indbydende ud. Derfor havde jeg vasket mit bedste sengetøj til lejligheden, og lagde det frem, så jeg kunne lægge det på, når vi kom frem til selve dagen. Men da jeg står med det i hånden, får jeg en pludselig tanke: Min mor strøg altid mit sengetøj da jeg boede hjemme, og det var bare så fantastisk lækkert at ligge i. "Jeg stryger det sq!" BIG MISTAKE. For satan da... jeg skal huske at give min mor en krammer, når jeg ser hende næste gang. Det tog det meste af en aften at stryge det lort, og flere gange undervejs var jeg ved at opgive. Jeg HADER at stryge, og jeg kommer aldrig-aldrig nogensinde til at stryge sengetøj igen. Forget it! Og har I nogen ide om hvor hurtigt sådan noget bliver krøllet igen? M-e-n-i-n-g-s-l-ø-s-t.

Og så var der jo selvfølgelig selve oprydningen. Der har aldrig været så pænt i min lejlighed, som der var den dag. Ingen støv eller nullermænd, opvasken var helt og aldeles væk, og der var så rent på mit badeværelse, at man kunne ha spist mad på kanten af lokummet, og fået færre sygdomme med hjem, end på en gennemsnitstur på McDonalds. Og nå ja - efter at have læst med hos Mebbe, så havde jeg tømt toiletskabet for alle skavank-hæmmende lægemidler og andre pinligheder (jeg anede da ikke at man skulle være opmærksom på den slags?! Tak!). Og kender I det hvor man tømmer blad- og papirkurven, men liiige lader en lille bitte smule blive tilbage? Jojo, for der skal jo ik se klinisk opryddet ud? For fanden da...

Og så var der køleskabet. Åh ja. Køleskabet. Normalt har jeg intet i mit køleskab udover øl og ketchup. Det sender ik rigtig det signal, som jeg gerne vil. Jeg vil gerne fremstå som lidt af en jeg-bor-i-byen-Jamie-Oliver-jeg-laver-min-pasta-selv-for-jeg-har-bare-en-masse-overskud-i-min-hverdag-til-den-slags-TYPE. Men så bliver man eddermame også nødt til at have et køleskab som ser ud af noget. Hvilket resulterede i et hamstringsmønster uden lige, hvor jeg et par dage i træk, nærmest tømte Østerbros ISO for alle trendy og moderigtige varer, og stoppede dem ind i mit køleskab. Porrer, broccoli, pinjekerner, die ganzen! Her - en uge efter - har jeg nok smidt de første 2 kilo mad ud som er blevet for gammelt, og andre 2 kilo er frosset ned - og jeg har kiwier og bananer med sådan nogle små søde fluer i. Men i fredags var det altså helt suverænt - der manglede fanme ikke noget. Til gengæld tror jeg ikke at min date kiggede så meget som ét sekund ind i mit køleskab.

(...) Kasper: har du haft en god weekend? Louise: jeps udemærket og du? Kasper: hehe joo Louise: hehe... sig det så... savner du hende? Kasper: Jeg vil ha hende, Louise... sådan for alvor Louise: i know søda. Men det er ik så nemt - hun har en anden Kasper: jaah.. jeg ved det Louise: og bor i en anden by Kasper: ja... det er totalt crash-and-burn, det her Louise: ja lidt Kasper: det er det jeg altid siger. Jeg HADER november! November er aldrig god ved mig. Louise: Søde, november er snart slut, og så er det jul! Kasper: nååh ja - for når det er jul, så tænker man jo slet ikke på dem man holder af... aaaargh! Louise: men... er det ik meget fedt også? med alle de følelser? Kasper: Jo, jo... på en rigtig irriterende lortet måde er det meget fedt Louise: totalt teenageagtigt Kasper: hehe ja... det bliver noget med melankolsk hippiemusik a la Coldplay, en kop frugt-the, og så stirrer man ellers ind i væggen i 4 timer i streg. Good times. Louise: hahaha Kasper: don't cha wish your boyfriend was a freak like me Louise: bwaaaahahaahha Kasper: hehe... idiot, kasper... er der noget jeg ik er, så er det nok freaky... grrrr Louise: visse vasse Kasper: men jeg er til gengæld notorisk kendt for at gå ned med skibet... Titanic, here I come! Louise: hahaha Kasper: the plane to Hearbreak Island is now boarding - please have your passport and tickets ready Louise: and fasten your seatbelt cause we might expect a bit turbulance Kasper: it's gonna be a bumpy ride Louise: and please note that there's no exits on this plane! Kasper: hahaha yeeeeeaaaahh

Kapster.dk - nu med billede!

Jow, jow... det omtalte billede fra Fredes fest må I da godt se.

Det er mig man næsten ikke kan ane i baggrunden - bag manden med hvad der umiddelbart kan misforstås som en nazihilsen - med andre ord er det mig, som ser ud som om at jeg knækker mig. Det er nu ikke tilfældet, men hvad jeg så laver, har jeg ikke lige et konkret bud på. Jeg er bare glad for at der ikke står nogen bag mig, for det ville afgjort sætte spekulationer igang.

Anyways. Når alt det her er ovre, kan I ikke komme og sige, at I aldrig fik giraffen at se.

Først en lille servicemedelelse til den faste læser: jeg beklager at jeg ikke opdaterer bloggen med min almindelige frekvens. Der findes andet i verden end kapster.dk, og lige i øjeblikket er jeg fuldstændig lagt ned på arbejdet. Vi snakker begrebet stress ganget med sig selv.

Jeg var med til Fredes afskedsfest forrige fredag. Den eneste jeg kendte på forhånd var faktisk Frede. Derudover følte jeg lidt at jeg kendte Fredes ven Anders (i de kredse bedst kendt som TheArtist), som ofte har frekventeret kommentarboksene på nærværende site - men det var jo selvsagt lidt sjovt at sætte ansigt på ham. Men da han en halv time efter min ankomst proklamerer 'Vi skal sq ha fundet en pige til dig', tænker jeg 'åh nej'. Det er lidt den klassiske situation, som alle singler har været i - og jeg tror jeg taler på alle singlers vegne, når jeg siger at det er en situation, som der meget sjældent kommer noget godt ud af. Men jeg må tage hatten af for Anders - for han forsvinder ud i lokalet, snakker med en sorthåret skønhed, og 5 minutter senere står hun og taler med mig! Sådan oprigtigt interesseret! (Anders, du skylder stadig at fortælle mig, hvad du sagde til hende?... hvis du da kan huske det)

I fodbold hører man ofte det tabende holds træner udtale sig efter kampen, at de nu vil tage hjem og studere video af kampen. Nu har jeg ikke lige umiddelbart adgang til video-overvågningen på Den Glade Gris, og de billeder som indtil nu er blevet lagt på Fredes site, indeholder ikke noget brugbart materiale (faktisk er jeg kun at finde på ét billede - og det kræver et trænet øje at spotte mig). Men noget gik ihvertfald galt. Den sorthårede skønhed spørger om jeg vil med ud at danse. Og ja - jeg ved godt hvad det betyder. Men jeg har absolut ingen motorik i min krop, og min koordineringsevne er på højde med en epileptiker i udbrud. Og af frygt for at få karantæne på Den Glade Gris og et tilhold den sorthårede skønhed, må jeg sige nej. Og derfor tager hun ud på dansegulvet med sin veninde i stedet. Jeg forsvinder over i et hjørne, og falder straks i snak med en af Fredes veninder, som var og er langt mere interessant - og jeg så ikke mere til den anden pige.

Og set i bagklogskabens lys er der nok endnu en grund til hvorfor jeg er single: jeg vil ofte have det jeg ikke umiddelbart kan få - hvis jeg bare får det 'forærende' står jeg nogle gange lidt af. Måske er jeg bare den type der skal vinde kærlighed, kæmpe sig til den.

Om det var derfor jeg havde en date i forgårs - min første reelle date i halvandet år - med en pige, der har en kæreste i forvejen, skal jeg lade være usagt. Der er ihvertfald helt sikkert noget at kæmpe for. Men det kan jeg jo altid fortælle mere om en anden gang.

Og uden for nummer: Sille - jeg tror egentlig ik jeg er kræsen. Måske er jeg bare ikke sulten nok...

(...) Kasper: jeg vil bare informere dig om at du medvirker i endnu et afsnit af kapster.dk Kim: hvor dejligt Kasper: co-starring Kim Kim: hvad har jeg nu gjort? Kasper: hehe jamen, det er bare den klassiske... ved du hvad en 'hæver' er i Volleyball? Kim: ja, jeg ved hvad en hæver er... - og ham sammenligner du mig fandme ikke med Kasper: hehe ok Kim: godt Kasper: aj, vi er vel ligegode om det. Vi er måske lidt ligesom Maverick og Goose i volleyball scenen i TopGun Kim: klassisk scene! Kasper: Så er jeg Goose - det passer også nogenlunde til mit held her i livet, at jeg er ham der HAR scoret Meg Ryan, men senere knalder hovedet op i cockpit-loftet, og dør

Jeg har været meget i tvivl om hvilken vinterjakke jeg skulle købe. Min forrige vinterjakke var den sejeste, og den havde jeg i 5 sæsoner, indtil en eller anden klaphat tabte et glødende cigaretskod ned i hætten en nat jeg var i byen (eller også var jeg en klaphat, fordi jeg ikke benyttede mig af garderoben det pågældende sted).

Jeg var i tvivl om hvilken vej jeg skulle gå. Min tøjstil - if any - minder nok mest om "Mr. Street møder Mr. Sporty". Jeg er til løse jeans, tætsiddende t-shirts, sportsko og hættetrøjer. Men jeg er 27 år (og et halvt) - og jeg arbejder på et kontor i en halvkonservativ koncern. Så jeg har ofte tænkt på om jeg var moden til ændre min tøjstil i den mere konservative retning. Flere skjorter, sorte bukser, lakerede sko osv. Og derfor blev det forestående køb af vinterjakke årsag til megen grublen. Skulle jeg holde mig til det jeg kender, eller gå Mourinho-style?

Jeg endte med at købe en Canada Goose jakke. Med den eftereffekt at jeg nu ligner Østerbros ældste hiphopper. Og det kan godt være at 5.000 kroner er meget for en jakke, men vinterjakker er dyre, og med min planøkonomi, kan jeg godt finde pengene. Min største udgiftspost på kontoen hedder fortsat 'Carlsberg Breweries', så det er jo bare et spørgsmål om prioritering. Og for helvede, den er lækker! Deres slogan er "Ask anyone who knows", og det kan der være noget om. Jeg var forelsket da jeg prøvede den første gang, og selvom jeg febrilsk forsøgte at finde en anden (og billigere) vinterjakke, så havde jeg inderst inde truffet et valg.

Dermed har jeg nok forlænget mit drengerøvs-image til jeg er minimum 30 år. For en jakke til 5.000 kroner SKAL holde mindst 3 år. Men hvad kan man også forvente af en fyr der valgte Tipsbladet istedet for Berlingske, da han skulle vælge et medarbejder-abonnement? En fyr der er i DrukLand når der vises Vild Med Svans om fredagen, og ser NFL når der er Ørnen om søndagen, og derfor er lykkeligt uvidende om hvordan David Owe ser ud? En fyr som allerede nu er i tvivl om hvorvidt han skal købe en X-Box360 eller en Playstation3? Men ak - vi ved jo allesammen det er på lånt tid... det er kun et spørgsmål om hvornår jeg finder den kvinde som skal "sætte skik på mig" (læs: dræbe drengen i mig).

BTW - jeg købte den sorte parkacoat model. Jeg har ikke et sekund overvejet den korte model - for når de jakker er så store og "puff", som de er, skulle jeg bare købe den i rød, så ville mine tynde stankelben få mig til at ligne et kandiseret æble med to pinde i.

Kontekst: Kim bor på en gade jeg passerer på min vej på arbejde. Kim er i sin bil, og er ved at bakke ud, da jeg kommer drønende forbi på min cykel. Senere samme dag på messenger:

Kasper: godmorgen - du gik ikke efter at køre mig ned, vel? Kim: jeg ku sq ik nå det Kasper: hehe Kim: jeg holdt i øvrigt i venstresvingssporet oppe ved krydset senere, da du holdt for rødt Kasper: gjorde du det?? Kim: men da gad du da i hvert fald ikke vinke Kasper: sorry Kim: ja! Kasper: jeg har lige fået ny jakke, så jeg skal lige vænne mig til at jeg ik lige kan dreje kroppen så meget Kim: hahaha, det så jeg slet ik - ligner den ik den gamle fuldstændigt? Kasper: jooo, det gør den måske.... men den her har sådan en pelskant på hætten.... det er så nok også det eneste pels jeg får i indeværende år

Jeg er ikke typen der sælger sig selv, hvad angår pigerne. Jeg er ikke en fabriksny Audi, som ikke kræver nogen salgstale for at blive solgt. Jeg er mere sådan en ukendt japanerbil, som godt nok kører langt på literen, men hvor køreglæde, komfort og især design er helt, helt i bund.

Så jeg skal have nogen til at sælge mig. Nogen der lægger et godt ord ind for mig, så at sige. Og det er her mine venner kommer ind i billedet. Ud fra forrige indlæg, kan man konstatere at Randi har været mere end leveringsdygtig i den slags. Dér har jeg vist opbrugt min kvote. Men Randi er jo ikke den eneste i min vennekreds. Jeg har en solid og nogenlunde bred venne- og bekendtskabskreds, og mange af mine venner og veninder har også kærester, som jeg har et godt forhold til. Og potentielt set burde det jo faktisk betyde, at der var mange som prøvede at fixe dates til mig. Men hvis vi ser bort fra de muligheder der er opstået igennem Randi, så har der ikke været så meget som et eneste tilbud fra mine andre venner. Og det har altid undret mig lidt, faktisk.

Her for nogle uger siden var jeg i byen, og mødte mere eller mindre tilfældigt Louise og hendes veninde Mette. Det var første gang jeg mødte Mette, men jeg havde hørt om hende inden. Louise havde fortalt at Mette arbejdede som en slags laboratorierotte og at hun var forsker. I det hele taget havde jeg måske forestillet mig en lidt forsagt og knastør pige med flair for naturvidenskab. Helt forkert. Hvad jeg mødte var en mega lækker, sexet og livlig kvinde, med et sæt funklende øjne, som bare sender en i gulvet. Og som jeg anyday gerne ville se i en hvid forskerkittel.

Pigerne var fulde i forvejen og godt oppe at køre, men jeg fik da talt lidt med Mette. Og udover at hun havde udseendet mere end med sig, var hun også rigtig, rigtig sød at snakke med.

Forsøgte jeg så at score hende? Nej! Mette var et klart overmatch for mig, og jeg ville bare brække halsen i forsøget. Jeg ved godt, når jeg ikke er i samme liga, som den kvinde jeg står overfor, og det var tilfældet her. Mette er Superliga - til sammenligning ville jeg spille om nedrykning i Sjællandsserien. Og jeg ved godt at Skagen engang slog Brøndby i pokalen, men alligevel. Jeg ville ikke have en chance sådan en aften, sådan et sted.

Der hvor jeg kan have en chance, er hvis min veninde Louise bliver min sælger. Hvis hun efterfølgende går ind og taler min sag overfor Mette, er det jo at der måske kan opstå sød musik. Det er lige præcis i sådan nogle situationer, hvor mine venner skal træde til. Plante nogle små frø, og se om der kan vokse noget. Men... nu prøvede jeg så at tænke den tanke til ende. Jeg prøvede at forestille mig, hvordan Louise egentlig skulle gå ind i sådan situation. Her er den samtale, som jeg forestiller mig skulle foregå mellem Louise og Mette:

(...) Louise: Hvad med ham Kasper? Mette: Hvem Kasper? Louise: Ham vi mødte i byen i fredags? Mette: Nu mødte vi jo en hel del fyre... Louise: Ham min ven, som du talte med på Heidis Mette: Nå ja. Ja, han virkede sød nok Louise: Ja, ik? Han er single... Mette: haha... ja, det tror jeg gerne Louise: Jeg mener det! Han er faktisk rigtig sød. Og han har sagt til mig, at han også synes du er sød. Mette: haha, jaja - nu ved jeg hvor du er på vej hen! Very funny, L Louise: Og I er jo begge singler. Mette: aj! Du mener det fanme seriøst, det her?? Louise: ja! Mette: Louise, jeg ved godt at vi har været venner længe, men... Louise: Mette, han ER sød. Han kunne sagtens være noget for dig Mette: Louise, du er min bedste ven, og jeg holder meget af dig - men der er seriøst noget galt med din dømmekraft. Louise: okay - han er måske lidt kikset i det. Og han var også lidt fuld i fredags. Og måske lidt stille - han er lidt genert. Men han er til gengæld helt vildt sjov! Mette: okay? det kom ik rigtig til udtryk, synes jeg Louise: nej... Nej, det kan jeg godt se. Men det er han altså, når man lærer ham at kende Mette: Men alligevel, Louise... SÅ sjov? Altså... jeg mener: hvor sjov kan man være? Louise: Han har sådan en hjemmeside, hvor han skriver om sig selv. Du får lige et link. Det er helt vildt morsomt - du vil elske det. Mette: han skriver om sig selv? Louise: ja! Mette: på nettet? Louise: ja Mette: jamen... hvorfor? Louise: åh... det ved jeg ik. Fordi han synes det er sjovt, vel. Og det ER sjovt. Det er sådan en slags offentlig dagbog på nettet. Bare sådan nogle morsomme oplevelser og underfundige betragtninger. Mette: en offentlig dagbog? Louise: ja Mette: en fyr der skriver dagbog på nettet?

Ja. Okay. Jeg kan godt selv se det nu. Fra nu af vil jeg aldrig mere spørge mine venner, hvorfor de ikke fixer mig nogen dates.